TRIVSEL for BØRN og UNGEKontakt mig
TRIVSEL for BØRN og UNGE
Kontakt mig

Hvad er metakognitiv terapi?

Hvad er metakognitiv terapi?

Forløb til børn og unge mellem 8-25 år med symptomer på angst, lavt selvværd, depression, skolevægring, selvskade, spiseforstyrrelser, stress, OCD, tankemylder eller overtænkning.

Har tankemylderet taget overhånd, og føler du dig drænet, træt og uden overskud?

Kører dine tanker i ring og føles det som om, at hjernen bare ikke vil stoppe?

Har du svært ved at sove om natten, fordi bekymringerne tager over og holder dig vågen? Oplever du en indre uro, som giver udslag i angstanfald, lavt selvværd eller skolevægring?

Så book en tid til et metakognitivt forløb hos mig

Metakognitiv terapi (MCT)

Metakognitiv terapi (MCT)er en relativ ny, evidensbaseret terapiform udviklet af den britiske psykologiprofessor Dr. Adrian Wells. Metoden er effektfuld og har hjulpet mange børn, unge og voksne ud af deres mentale mistrivsel og givet dem en øget livskvalitet.

I metakognitiv terapi er fokus at ændre måden, man tænker på fremfor at dykke ned i tankernes indhold. I stedet for at fokusere på hvad man tænker, som man gør i mange andre terapiformer, handler MCT således om, hvordan man tænker om sine tanker samt hvor meget tid og opmærksomhed, man giver dem. Derfor har metoden vist sig at være både skånsom og effektiv uanset hvilken form for psykisk mistrivsel, man slås med.

MCT bygger altså på ideen om, at det ikke nødvendigvis er selve tankerne, der skaber problemer, men snarere den tid og energi, som man bruger på at bekymre sig, på at gruble, og på at forsøge at kontrollere eller undertrykke sine tanker. Denne proces kaldes med fagsprog for kognitivt opmærksomhedssyndrom (CAS) og er med til at vedligeholde og forværre ens psykiske lidelser som f.eks. angst, depression eller lavt selvværd.

Vores hjerner producerer konstant tanker. Faktisk siger man, at vi dagligt har over 70.000 tanker. Dem kan vi ikke styre. Til gengæld kan vi styre, hvor meget opmærksomhed vi vælger at give disse tanker. Hvis vi giver de negative tanker mindre opmærksomhed, så vil de også automatisk fylde mindre og dermed også påvirke os mindre. Dette vil på sigt gøre, at vores symptomer på f.eks. stress, angst, lavt selvværd og depression kan lette og fylde mindre og mindre og i stedet give os mere energi og handlekraft til at møde livets udfordringer.

I metakognitiv terapi lærer du nye måder at forholde dig til dine negative tanker på, og du får nogle helt konkrete redskaber til at håndtere tankemylder og negative tanker. Du lærer dermed selv at kontrollere, hvilke tanker og følelser, du vil give værdi og hvilke du blot vil forholde dig afkoblet til. Du finder ud af, at du selv kan gøre noget, både mellem de gange vi mødes, men også når forløbet hos mig er slut.

Metakognitiv terapi er derfor en yderst effektiv behandlingsmetode, hvis du kæmper med bl.a. angst, depression, stress, lavt selvværd, selvskade, søvnløshed, OCD, spiseforstyrrelse, skolevægring, tankemylder, overtænkning eller andre psykiske udfordringer, da terapien hurtigt kan hjælpe dig med at bryde de negative tankemønstre, der holder dig fast i den psykiske mistrivsel og derved lette udfordringerne.

Hvordan adskiller metakognitiv terapi sig fra andre terapiformer?

I mange år har terapeutisk behandling af psykiske lidelser fokuseret på at vende fokus indad og se smerten i øjnene for derved at bearbejde traumerne og mindske de svære følelser over tid. Klienter har skulle grave i deres fortid og konstant mærket efter, hvordan de havde det. Klienter har skulle arbejde med indholdet af tankerne, omforme negative tanker til positive tanker og urealistiske tanker til realistiske tanker. Kort sagt har klienten skulle bearbejde sine tanker og følelser ud fra den forståelse, at nogle tanker og følelser kan gøre os syge og er farlige for os.

I metakognitiv terapi derimod handler det ikke om indholdet af vores tanker. Det handler heller ikke om at kigge på svære ting fra fortiden eller hele tiden at have fokus på at mærke efter, hvordan man har det. Her handler det i stedet om klientens situation her og nu, samt på hvor meget tid og opmærksomhed, der bruges på tankerne. Vores hjerne vil konstant producere tanker, det kan vi ikke styre. Men vi kan derimod styre, hvor meget opmærksomhed vi giver tankerne. Når vi giver de negative tanker mindre opmærksomhed, vil de helt automatisk fylde mindre og mindre. Når vi påvirkes mindre af vores negative tanker, vil vores symptomer på fx stress, angst, lavt selvværd eller depression også lette og måske helt forsvinde.

Formålet med metakognitiv terapi er altså at opdage, at det er dig selv, der har kontrollen over dine tanker og ikke omvendt. Med den erkendelse vil du kunne minimere den tid og opmærksomhed, som du bruger på disse tanker og dermed komme i psykisk trivsel igen.

Hvem vil have gavn af metakognitiv terapi ?

Et metakognitivt forløb hos mig er til børn og unge, der oplever, at bekymringer, grublerier og negative tanker fylder så meget, at det påvirker deres psykiske trivsel.

Forløbene henvender sig til børn og unge, som har brug for redskaber til at håndtere alle de psykiske udfordringer, der gør det svært at håndtere hverdagen. I forløbet lærer man at blive bedre til at kontrollere sine tankeprocessser og få ro i hovedet, så man ikke længere lader tankerne styre, hvordan man har det. Gennem praktiske øvelser og teknikker får man mulighed for at finde nye måder at håndtere sine udfordringer på og i stedet opnå mere balance, energi og glæde i hverdagen.

Hvem kan blive behandlet og få hjælp via metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi kan anvendes til både børn og unge tilpasset aldersgruppen og individuelle behov. Uanset om det fx drejer sig om et barn, der oftere og oftere ikke vil i skole, en teenager, der kæmper med eksamensangst, eller en ung, der føler sig mindreværd og ligegyldig, kan metakognitiv terapi hjælpe med at bryde de uhensigtsmæssige tankemønstre og skabe varig mental sundhed.

Metakognitiv terapi er altså derfor egnet til børn og unge, der oplever større eller mindre grad af psykisk mistrivsel som fx symptomer på:

  • Angst
  • Depression
  • Selvskade
  • Skolevægring
  • Stress
  • OCD
  • Spiseforstyrrelse
  • Lavt selvværd
  • Tankemylder og overtænkning

Er du interesseret i at høre mere om et forløb til dit barn? Så kontakt mig for en uforpligtende telefonsamtale.

Firmainfo

Metakognitiv terapeut og stresscoach

/Rikke Frimodt

Langagervej 19A, 4000 Roskilde DK

Telefon: +45 6146 3163

Email: rikkefrimodt@icloud.com

Konsulentfirmaet Frimodt

CVR 43503502

Kontakt

Telefon

+45 6146 3163

SMS besvares inden for 24 timer

Email

rikkefrimodt@icloud.com

Mail besvares inden for 24 timer